Diskusprolaps: undersøgelse og behandling i København
En diskusprolaps kan give voldsomme smerter og udstråling, og mange bliver bekymrede for, om de skal opereres. Langt de fleste prolapser kan behandles uden operation. I klinikken ved Vanløse St. starter jeg altid med en grundig undersøgelse, så vi ved, hvad dine symptomer skyldes, og hvad der skal til.
Hvad er en diskusprolaps?
Mellem rygsojlens hvirvler ligger bruskskiver (diski), der fungerer som støddæmpere. Ved en prolaps buler skivens bløde kerne ud og kan trykke på en nerverod. Typiske symptomer:
- Smerter i lænd eller nakke, ofte med udstråling til ben eller arm
- Snurren, stikken eller følelsesløshed
- I nogle tilfælde nedsat kraft i ben eller arm
Behandling uden operation
80-90 % af alle diskusprolapser bedres uden operation. Behandlingen i klinikken fokuserer på at dæmpe smerterne, holde dig i skånsom bevægelse og aflaste nerverodstrykket: skånsom manuel behandling, akupunktur mod smerter og muskelværn samt gradvis optrapning af aktivitet. Jeg følger dine symptomer tæt og henviser til læge, hvis der er tegn, der kræver det. Læs også om iskias og ondt i ryggen.
Symptomer du skal være opmærksom på
- Rygsmerter med udstråling ned i ballen eller benet
- Snurrende eller sovende fornemmelse i ben eller fod
- Smerter der forværres ved host, nys eller foroverbøjning
- Nakkeprolaps: udstråling til skulder, arm eller fingre
Symptomerne kan ligne iskias, og en præcis undersøgelse er derfor afgørende for den rette behandling.
Prolaps eller ”bare” rygsmerter?
Mange udstrålende smerter skyldes faktisk ikke prolaps, men muskelspændinger eller ledlåsninger, der irriterer nerverne. Derfor starter jeg altid med grundige kliniske tests, der afklarer, hvad dine symptomer skyldes. Det afgør nemlig behandlingen – og giver dig ro i maven. Læs evt. mere om ondt i ryggen og iskias.
Undersøgelse ved Vanløse St.
Klinikken ligger på Jernbane Allé 45G i Vanløse, et par minutter fra stationen. Fra Frederiksberg og indre by kører metroen direkte hertil, og der er parkering i området, hvis det er svært at sidde i offentlig transport. Book en undersøgelse eller ring på 41 47 17 47.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en diskusprolaps forsvinde af sig selv?
Ja – kroppen nedbryder ofte selv det udbulede væv over uger til måneder. Behandling kan lindre undervejs og hjælpe dig sikkert tilbage i aktivitet.
Hvornår kræver en diskusprolaps operation?
Kun i få tilfælde – fx ved tiltagende lammelser eller påvirket vandladning. Det er en lægefaglig vurdering, og jeg henviser altid videre ved røde flag.
Må jeg træne med en diskusprolaps?
Ja, tilpasset bevægelse fremmer helingen. Vi finder sammen det niveau, der er trygt for dig.
Skal jeg scannes, før jeg kan få behandling?
Nej, en klinisk undersøgelse er som regel nok til at lægge en behandlingsplan. Scanning er kun nødvendig i særlige tilfælde.
Hvor længe varer en diskusprolaps?
De fleste oplever gradvis bedring over 6-12 uger – ofte hurtigere med behandling og korrekt doseret aktivitet.
Kan diskusprolaps behandles med akupunktur?
Akupunktur kan dæmpe smerterne og løsne det muskelværn, der ofte følger med – som del af et samlet forløb.
Få mere information
Skal vi tage direkte kontakt til dig? Benyt dig af formularen, og vi ringer til dig hurtigst muligt.
